Ny fotoudstilling i museet: Erindringer om Paulusbrunn

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Fotoudstillingen "Paulusbrunn: Før & i dag" åbnede i Museumsflugten - Udvisning - Ankomst og kan ses indtil 11. oktober 2024.

Im Museum Flucht – Vertreibung – Ankommen wurde die Fotoausstellung „Paulusbrunn: Früher & Heute“ eröffnet, die bis 11. Oktober 2024 zu sehen ist.
Fotoudstillingen "Paulusbrunn: Før & i dag" åbnede i Museumsflugten - Udvisning - Ankomst og kan ses indtil 11. oktober 2024.

Ny fotoudstilling i museet: Erindringer om Paulusbrunn

En ny fotoudstilling blev for nylig åbnet i Flugt – Udvisning – Ankomst-museet, som kaster lys over historien om den tidligere landsby Paulusbrunn på den tysk-tjekkiske grænse. Udstillingen med titlen "Paulusbrunn: Før & i dag" vil være udstillet i museet indtil den 11. oktober 2024 og giver besøgende et indblik i fortiden på dette forsvundne sted.

Talrige gæster var til stede ved åbningen, heriblandt tredjeborgmester Reinhold Kastner og museumsdirektør Jochen Neumann. Rainer Christoph, der leder Paulusbrunn-arbejdsgruppen i foreningen Via Carolina – Goldene Straße, var også til stede og glædede sig over den store interesse for udstillingen. Neumann bød også velkommen til bydelens beboer Robert Schön og fotograferne Elke Englmeier og Reinhold Bucher.

Paulusbrunns historie

I et oplæg fortalte Rainer Christoph om landsbyens historie, som engang var en spredt bebyggelse med kirke, flere skoler, kroer og butikker. Han forklarede, at den "gyldne vej", der forbandt Prag med Nürnberg, gik gennem denne region. De første huse i Paulusbrunn blev først bygget efter Trediveårskrigen, da nye beboere fra Oberpfalz og Franken flyttede til området. Det kommunale område strakte sig over ti kilometer og omfattede bygder som Hermannsreith og Hinterpaulusbrunn, hvor der næsten udelukkende boede indbyggere af tysk oprindelse.

Efter afslutningen af ​​Anden Verdenskrig blev Paulusbrunn en del af det tjekkiske spærreområde. Mange af beboerne måtte dengang flygte, mens andre blev bortvist. Christoph beskrev de tragiske skæbner, der fandt sted i denne tid og rapporterede, at efter 1945 var alle synlige steder i Tyskland jævnet med jorden. De engang blomstrende huse, skoler og kirker forsvandt.

Christoph understregede, at der skete mange positive udviklinger, efter at grænsen blev åbnet. Kirkegårde blev genopbygget, Boettcher-søjlen blev restaureret, og partnerskaber og skoleprojekter opstod mellem mennesker på begge sider af grænsen.

Tredjeborgmester Kastner benyttede lejligheden til at takke museumsholdet for tilrettelæggelsen af ​​udstillingen. Han understregede engagementet i kunst, kultur og historie i regionen. Kastner udtrykte også sin tak til foreningen Via Carolina – Goldene Straße, som bragte udstillingen til Erbendorf. Han beskrev fotoudstillingen som et vigtigt bidrag til den erindringskultur, der bevarer landsbyens og dens befolknings historie.