Klinikker i Regensburg advarer: Sundhedspolitikken bringer patientplejen i fare!

Klinikker i Regensburg advarer: Sundhedspolitikken bringer patientplejen i fare!

Lægebehandlingen i byen og distriktet Regensburg står over for alvorlige udfordringer. På en pressekonference indkaldt af distriktsadministrator Tanja Schweiger advarede repræsentanter for regionale klinikker, herunder Regensburg Universitetshospital og Regensburg Barmfühlen Brüder, om konsekvenserne af den føderale regerings sundhedspolitiske beslutninger. Disse beslutninger, især den planlagte sletning af mestbegunstigelses-klausulen, kan resultere i besparelser på op til 1,8 milliarder euro, hvilket ville bringe finansieringen af ​​lægebehandlingen i fare. Besparelserne er allerede forankret i hospitalernes økonomiske planlægning og betragtes som bekymrende af eksperterne, da over 80 % af de bayerske hospitaler havde underskud i 2024 på grund af ukompenserede omkostningsstigninger, ifølge rapporter [Wenzenbach].

Situationen forværres af kritik af bureaukratiske forhindringer, der hindrer patientbehandling. Prof. Dr. Thomas Baghai understregede truslen mod psykiatrisk akutbehandling, mens Martin Rederer fordømte det planlagte reservebudget som utilstrækkeligt til mindre klinikker. Der var enighed om, at føderale politiske beslutninger ikke skulle ske på bekostning af befolkningen. Kravet er at sikre hospitalernes økonomiske stabilitet, reducere bureaukratiet og gøre reformer bæredygtige.

Nyt finansieringssystem og dets virkninger

Som led i den planlagte sygehusreform indføres et nyt finansieringssystem, det såkaldte reservebudget. Dette forudsætter, at hospitaler, der har brug for dem, modtager penge, uanset de ydelser, der rent faktisk leveres. 60 % af de tidligere faste takster pr. sag er sikret af denne reserveandel, mens 40 % skal optjenes gennem behandlingssager. Midlerne vil blive adskilt fra eksisterende faste takster pr. sag, men den fuldstændige refinansiering af pleje på hospitaler forbliver upåvirket, som forklaret på Forbundssundhedsministeriet.

Eksperter advarer om, at utilstrækkelig finansiering kan føre til overfyldte skadestuer og længere ventetider. Derudover kan de manglende investeringer i medicinsk teknologi og infrastruktur få alvorlige konsekvenser for patientbehandlingen. Non-profit klinikker, som spiller en vigtig rolle i sundhedsvæsenet, er særligt ramt.

Globale perspektiver på sundhedsfinansiering

Problemet med utilstrækkelig sundhedsfinansiering er ikke begrænset til Tyskland. Globalt mangler mere end halvdelen af ​​befolkningen adgang til vitale sundhedsydelser. I mange lav- og mellemindkomstlande er sundhedssystemerne alvorligt underfinansierede, hvilket ofte lægger pres på budgetterne. De bærer selv mere end 40 procent af sundhedsudgifterne, hvilket er en hovedårsag til forarmelse, som BMZ gør det klart.

De politiske og strukturelle udfordringer fører til utilstrækkelige investeringer i sundhedsvæsenet. Denne udvikling øger ikke kun omkostningerne, men gør det også sværere at mobilisere indtægter bæredygtigt for at sikre et velfungerende sundhedssystem. I sidste ende er det sårbare befolkninger, der bærer hovedparten af ​​disse underskud, og ulighederne i sundhedsvæsenet vokser.

I lyset af denne komplekse situation er det afgørende, at politikerne træffer passende foranstaltninger for at sikre hospitalernes økonomiske stabilitet og garantere sundhedspleje til alle borgere.